Hund i naturen
I Brøndby Kommune kan du slippe hunden fri eller træne med den i vores hundeskov. På gade eller andre områder skal din hund være i snor.
Din hund skal være i snor
Når du lufter din hund i byområder, skal den enten være i snor, eller du skal have fuldt herredømme over den.
Fuldt herredømme betyder, at hundeføreren kan standse hunden, hvis den f.eks angriber andre dyr og mennesker. Det betyder helt bogstaveligt, at hunden skal have tæt kontakt til føreren og ikke må genere andre gæster, hunde eller det vilde dyreliv, f.eks ved at true eller løbe efter dem. Hunde, som ikke prompte kommer på kald, skal derfor føres i snor eller holdes ved fod.
Det er dit ansvar som hundefører at undgå konflikter.
Når du lufter din hund i vores skovområder, skal den altid være i snor. Det er både af hensyn til dyrelivet og øvrige naturgæster.
Hundeskoven
I Brøndby er der udpeget et areal til hundeskov i den nordlige del af Bakkeskoven, hvor du må lufte din hund uden snor – under forudsætning af, at du har fuldt herredømme over den. Her kan du se, hvor hundeskoven ligger på et kort.
Strandparken
Du skal holde din hund i snor på Strandparkens arealer. Desuden må hunde ikke færdes eller opholde sig i klit- og strandområderne fra 1. maj til 1. september.
Hunde må gerne løbe løse på stranden fra 1. oktober til 31. marts.
Vis hensyn
Det er ikke alle mennesker, der er ønsker at være i kontakt med hunde. Du skal derfor sikre dig, at din hund ikke opsøger personer, som ikke ønsker at snakke med den. Dette er stadig relevant, selvom området er udpeget som et hundeareal.
Hvis du i øvrigt oplever problemer med hunde, henviser vi til politiet.
Kontakt
Åbningstider
Mandag - torsdag: Kl. 8.00 - 15.00
Fredag: Kl. 8.00 - 11.30
Materielgården holder lukket alle helligdage, 1. maj og Grundlovsdag 5. juni.