Om hædringer af idrætspræstationer
Brøndby Kommune hædrer idrætsudøvere, som i årets løb har opnået store idrætspræstationer.
Hædringer af idrætspræstationer
Brøndby Kommune hædrer idrætsudøvere, som i årets løb har opnået store idrætspræstationer. Præstationen skal være opnået af en idrætsudøver, der repræsenterer en idrætsforening hjemmehørende i Brøndby Kommune, eller en idrætsudøver med bopæl i Brøndby Kommune. Præstationen kan både være opnået individuelt eller af et hold, og kan både være på ungdoms- og seniorniveau. Hædringen består i overrækkelse af Brøndby Kommunes erindringsgave af borgmesteren.
- Hædringer af det forgangne års idrætspræstationer på seniorniveau (+18 år) foregår ved Foreningsfesten AKTIV. Idrætsudøvere inviteres med til festen.
- Hædringer af det forgangne års idrætspræstationer for børn og unge under 18 år foregår ligeledes ved Foreningsfesten AKTIV. Idrætsudøvere inviteres med til festen. Børn og unge under 18 år kan tage to ledsagere med.
Indstil idrætsudøvere til hædring her
Følgende præstationer hædres:
- Guld ved Danmarksmesterskaber, Pokalmesterskaber, Årgangsmesterskaber samt Forbundsmesterskaber der sidestilles med DM - under Danmarks Idrætsforbund, herunder specialforbundene.
- Guld ved landsmesterskaber under DGI eller Dansk Firmaidrætsforbund.
- Medaljevindere ved NM, EM eller VM.
- Medaljevindere ved de Olympiske Lege, Paralympiske Lege eller Ungdoms OL.
- Deltagere ved de Olympiske Lege, Paralympiske Lege eller Ungdoms OL.
Kontakt
Kultur, Idræt og Fritid
Park Allé 160
2605 Brøndby
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00