Gå-fællesskaber
Har du lyst til at være en del af et gå-fællesskab, der tilbyder forskellige distancer? Uanset om du foretrækker en afslappet stille gåtur eller en lidt mere udfordrende rute, er der flere gå-fællesskaber i dit lokale område, klar til at byde dig velkommen.
Gå-fællesskaber
Er du mand og har du mistet din partner? Så kom og vær med i vandre- og kulturgruppen, som mødes og går ture i Brøndby.
I vandregruppen kan I støtte hinanden, udveksle erfaringer eller bare have glæde af det sociale samvær.
Vandregrupperne vandrer ca. 1 time én gang om ugen, efterfulgt af kaffe og socialt samvær over en periode på 12 uger.
Der er mulighed for at deltage i vandrehold kun for mænd eller i en blandet gruppe, alt efter ønske. Der er max otte deltagere pr. gruppe.
To frivillige planlægger og organiserer vandreturene.
Undervejs i forløbet får holdet besøg af vores forebyggende konsulent, vores trivselsguide, en aktivitetsmedarbejder fra Pensionisthusene og en lokal præst, som fortæller om deres tilbud og tager en snak med dem, der har lyst.
Vi starter nye hold 2-3 gange om året efter behov. Kontakt os og hør hvornår næste hold starter op.
Mødested:
Møllens Anneks, Brøndby Møllevej 35/37. Der oprettes løbende hold på forskellige lokationer i Brøndby.
Tilmeld dig eller hør mere:
Tlf.: 23 10 58 80
Vandregrupperne for enker og enkemænd er et samarbejde mellem Brøndby Kommune og kirkerne i Brøndby
Vandre- og Træningshold for borgere med Demens
Er du ramt af tidlig demens, eller har du hukommelsesproblemer? Det betyder ikke, at du skal undgå motion og socialt samvær. Vores vandre- og træningshold er tilrettelagt til demensramte borgere, der ønsker at bevæge sig i naturen og møde ligesindede.
Vi har to hold om ugen af max otte deltagere på holdet:
- Tirsdage kl. 13.00 - 14.30 (ca. 2 km)
- Torsdage kl. 12.00 - 14.30 (ca. 5 km)
Kørsel
Der er mulighed for kørselsordning.
En aktivitetsmedarbejder og én til to faste frivillige står for turene, der efter gåturen byder på socialt samvær med kaffe og kage.
Tilbuddet er et åbent og gratis tilbud, dog vil der være en lille udgift til kaffe/te, og kage
Vil du være med?
For mere info kontakt din demenskoordinator eller Pensionisthuset Stranden på tlf. 5148 0504
eller e-mail: pensionisthusene@brondby.dk
Er du mand og har du mistet din partner? Så kom og vær med i vandre- og kulturgruppen, som mødes og går ture i Brøndby.
Udover gåture tager vi på oplevelser og udflugter sammen ca. én gang om måneden.
Vi mødes hver torsdag og tager ud i det blå. Vi får en masse gode oplevelser, får rørt os og får frisk luft – vi tager fx på vandreture i naturen, til rundvisninger og ølsmagning. Ind imellem spiser vi også lidt god mad sammen. Det centrale er, at vi hygger os og får nogle gode oplevelser.
Om mandegruppen:
Vi beslutter sammen i gruppen, hvad vi har lyst til at opleve, både i og uden for Brøndby.
Frivillige mænd planlægger og organiserer turene, hvor der er også plads til dine ideer.
Tid:
Hver torsdag kl. 9.30 – 12.00
Sted:
Det brugerstyrede pensionisthus Møllen, Annekset, Brøndby Møllevej 37, 2605 Brøndby.
Vil du tilmelde dig eller høre mere?
Kontakt frivillighedskonsulent Camilla Westerback på
tlf.: 2310 5880 eller skriv en e-mail til: cawes@brondby.dk
Har du lyst til at opleve Brøndby fra helt nye sider og komme helt tæt på naturen?
Så kom med på et af vores vandrehold - der er gode bivirkninger:
- Du holder dig i form
- Du fremmer din mentale sundhed og velvære
- Du bliver en del af et fællesskab
- du lærer lokalområdet at kende på en helt ny måde
- Vælg mellem kortere og længere ture
- Der er forskellige hold med længere og kortere ture i forskelligt tempo og med forskellige mødesteder. Gåturene organiseres af frivillige.
Faste og varierende vandrehold:
- Mandag kl. 10.00. Vi går mellem 5-15 km. I moderat/hurtigt tempo.
- Onsdag kl. 10.00. Kortere ture på mellem 3-5 km. Langsomt/moderat tempo.
- Torsdag kl. 19.00-20.30. Aftentur på mellem 5-15 km. I moderat/hurtigt tempo.
Vi går ofte fra Rådhuset. - ”Pop-up” ture: Ud over de faste ture arrangeres jævnligt ekstra ture af gruppens frivillige og øvrige medlemmer – ofte om søndagen. Du kan altså også selv arrangere en tur for de øvrige medlemmer i gruppen.
Sted:
Varierer fra tur til tur, men mandag og torsdag går vi ofte fra Voldgaden/Park Allé og torsdag går vi ofte fra Rådhuset.
Få mere information om de daglige ture på sms eller Facebook
Følg med i hvor og hvornår vi går i vores Facebook-gruppe. Du behøver ikke tilmelde dig. Du møder bare op de dage du har lyst til at deltage. Hvis du ikke er på Facebook kan du modtage en sms med nærmere information om kommende ture. Vi vandrer hele året og nyder at opleve årstidernes skiften.
Vil du vide mere:
Kontakt turleder Lillian Christensen på tlf.: 5369 8050. e-mail: liller44@gmail.com eller frivillighedskonsulent Camilla Westerback på tlf.: 2310 5880
Er du hjertepatient, og ønsker du at være en del af et gå fællesskab med andre ligesindede?
Målgruppen er som udgangspunkt mennesker med hjerteflimmer og hjerteflagren, men andre med hjerteproblemer er også velkomne.
Hvad får jeg ud af at gå med?
Du bliver en del af et fællesskab
Du går i trygge rammer med andre ligesindede, som du kan udveksle erfaringer med
Du holder dig i form og styrker din mentale sundhed.
Vi mødes og går hver anden fredag. Gåturen varer ca. 1-1,5 time. Vi går omkring 4-6 km. i et tempo, hvor man kan tale sammen undervejs (Walk and talk tempo). Gåturen er efterfulgt af en kop kaffe og snak for de der har lyst. Frivillige organiserer turene og tager godt imod dig når du kommer.
Hvor:
Møllens anneks, Brøndby Møllevej 35, 2605 Brøndby
Hvornår:
Fredage i lige uger kl. 10.00-12.00.
Tilmeld dig eller hør mere:
Kontakt tovholder Lillian Christensen på tlf.: 5369 8050 eller mail: liller44@gmail.com
-Det er gratis at deltage
Holdet er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, GÅ MED og Pensionisthusene i Brøndby kommune.