Gå til Foreningsportalen
På Foreningsportalen kan du se alle foreninger i Brøndby Kommune. Du kan søge foreninger frem ved at søge på navn eller aktivitet. Under hver forening kan du finde en beskrivelse og kontaktoplysninger.
Ønsker du at oprette en frivillig social forening? Du kan her på siden læse mere om, hvordan du gør, samt hvilke krav du skal være opmærksom på.
Frivillige sociale foreninger og aktiviteter er kendetegnet ved, at der her bliver ydet en frivillig indsats med et socialt sigte for borgere med behov. Ved socialt sigte forstås, at aktiviteten retter sig mod målgrupper, som den sociale sektor beskæftiger sig med – det vil sige udsatte børn og unge, ældre, personer med handicap, vanskeligt stillede grupper og i forhold til integration. Aktiviteten skal sigte på at give enkelte individer eller grupper en øget velfærd og omsorg eller løse velfærdsproblemer.
Ønsker du at starte en frivillig social forening, kan du søge om godkendelse i Brøndby Kommune. Som godkendt frivillig social forening har man mulighed for at låne kommunale faciliteter og søge om § 18-tilskud.
Har du spørgsmål om oprettelse eller drift af en frivillig social forening, kan du kontakte Social- og Sundhedsforvaltningen, tlf. 43282828 eller på social@brondby.dk
Ansøgning om godkendelse skal foretages på Foreningsportalen.
Samtlige foreninger, der modtager tilskud og/eller får stillet kommunale lokaler til rådighed, skal erklære overfor Brøndby Kommune, at de overholder loven omkring indhentelse af børneattester jf. folkeoplysningslovens § 4, stk. 4.
Erklæringen bekræfter, at foreningen indhenter børneattester i det omfang, foreningen har frivillige eller ansatte personer, der som led i udførelsen af deres opgaver, skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Det gælder også i tilfælde, hvor foreningen arrangerer, at eksempelvis forældre deltager i aktiviteter, hvor de har kontakt med børn under 15 år. Det kan f.eks. være, når forældre deltager som frivillige for en forening ved et arrangement.
Erklæringen rummer en løbende forpligtelse for foreningen til gennem hele tilskudsåret at indhente børneattester, hvorfor også de foreninger, der ikke har kontakt med børn under 15 år, på erklæringstidspunktet skal afgive en erklæring.
Hvis foreningen ikke efterlever reglerne for indhentelse af børneattester, er kommunen berettiget til at tilbageholde kommunal støtte i form af tilskudsudbetalinger og brug af kommunale faciliteter, indtil foreningen opfylder betingelserne.
I erklærer indhentningen en gang årligt ved at logge på foreningsportalen.
Som nyoprettet forening, skal foreningen registrere sig med følgende oplysninger:
Som en forudsætning for at få udbetalt kommunale tilskud gælder i øvrigt, at foreningen skal have en NemKonto i et pengeinstitut, som er tilknyttet foreningens CVR nr. For nærmere information kontaktes et pengeinstitut.
Foreningsportalen i Brøndby Kommune er foreningernes indgang til at ansøge om brug af kommunale lokaler samt tilskud. Når en forening godkendes i Brøndby Kommune, tildeles foreningen automatisk login til portalen.
Det er den enkelte forenings eget ansvar at vedligeholde foreningsoplysningerne hvad angår:
De oplysninger, der er registreret under grundoplysningerne, er offentligt tilgængelige. Den enkelte forening vælger selv, om oplysningerne på kontaktpersonerne skal være synlige. Det er ud fra disse kontaktoplysninger, at Brøndby Kommune sender information ud til foreningerne. Det er derfor vigtigt, at oplysningerne bliver
opdateret, så foreningen ikke går glip af vigtig information.
Under foreningens oplysninger kan der ligeledes angives, hvilke aktiviteter foreningen tilbyder og lave en beskrivelse af foreningen, således borgere og ansatte kan få information om jeres foreningsaktiviteter.
På Foreningsportalen kan du se alle foreninger i Brøndby Kommune. Du kan søge foreninger frem ved at søge på navn eller aktivitet. Under hver forening kan du finde en beskrivelse og kontaktoplysninger.
På nedenstående link kan du få inspiration til foreningsstart og -drift samt få råd og vejledning til dit frivillige foreningsarbejde.
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 28 28
Fax 43 43 65 43