Stærkere, sundere og mere bæredygtige fællesskaber
Under en vision om at skabe stærkere, sundere og mere bæredygtige fællesskaber i Brøndby har kommunalbestyrelsen vedtaget fem fokusområder, som får et ekstra politisk fokus frem mod 2030.
Det drejer sig om:
- Flere i uddannelse og beskæftigelse
- Større variation i natur og grønne områder
- Mere idræt, sport og bevægelse hele livet
- Mere varierede boligformer
- Mere klimavenlig kommune
Strategien blev til efter inddragelse af borgerne, og der har været afholdt møder og workshops med eksperter, interessenter, medarbejdere og ledere. Senest var strategien i høring i april 2020, hvor alle kunne bidrage med deres input.
Brøndby 2030 blev politisk vedtaget i maj 2020.
Strategi Brøndby 2030
Visionen i Strategi Brøndby 2030 lyder:
Et stærkere, sundere og mere bæredygtigt fællesskab, som borgerne er stolte af og aktive i. Strategien sætter retning for Brøndby Kommunes udvikling frem mod 2030.
Læs mere om visionen i strategien.
Læs Strategi Brøndby 2030
Sidst opdateret den 12. juli 2023
Skrevet af Brøndby Kommune