Gå til hovedindhold

Opsætning af solceller

Som ejendoms- eller grundejer har du mulighed for at opsætte solcelle- og solfangeranlæg.

Opsætning af solcelle- og solfangeranlæg

Opsætning af solcelle- eller solfangeranlæg kræver ikke byggetilladelse, med undtagelse af opsætning på erhvervs- og etagebyggeri.

Al opsætning af solcelle- eller solfangeranlæg skal dog overholde bestemmelser i gældende Bygningsreglement samt den gældende lokalplan for dit område.

Inden du går i gang med at installere et solcelle- eller solfangeranlæg, skal du undersøge bestemmelserne i det gældende bygningsreglement i forhold til bygningers højde og det skrå højdegrænseplan mod skel og nabo.

Hvis bygningsreglementets afstands- og højdekrav ikke er overholdt, skal du søge kommunen om tilladelse til at sætte solcelle- eller solfangeranlægget op. Du skal søge via Byg og Miljø.

Samtidigt er det også vigtigt, at du har orienteret dig i den lokalplan, som er gældende for dit område og sikret, at der ikke er nogle bestemmelser heri, som strider imod opsætningen af solcelle- eller solfangeranlæg.

Du skal også være opmærksom på, at solcellerne ikke må give anledning til generende reflekser for dine naboer og andre omkringboende.

Læs mere om bygningsreglementets bestemmelser vedrørende solcelle- og solfangeranlæg

Gå til bygningsreglementets bestemmelser

Lokalplanportalen

Find din lokalplan her

Vejledning til opsætning af solenergianlæg

Vejledningen giver et overblik over forskellige forhold som man skal være opmærksom på, inden man opsætter solenergianlæg i Brøndby Kommune, samt retningslinjer for hvordan man bedst gør det. Hensigten med vejledningen er at sikre, at solenergianlæg bliver bedst muligt tilpasset bebyggelsen og lokalområdet og er til mindst mulig gene for dine naboer og omgivelser.

Du finder vejledningen her:

Læs mere om opsætning af solcelle- og solfangeranlæg

Udover bygningsreglementets bestemmelser skal du være opmærksom på, at følgende bestemmelser også skal overholdes:

  • Byplanvedtægter
  • Lokalplaner
  • Deklarationer, som du kan finde på tinglysning.dk
  • Grundejerforeningsvedtægter
  • Fredet eller bevaringsværdig bygning
  • Beskyttelseslinjer jf. Naturbeskyttelsesloven §15 -19

I mange lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer er der bestemmelser vedrørende bygningers ydre.

Bestemmelserne kan angive f.eks. farve, materiale, hældning af tagkonstruktion, blankhed og lignende. Hvis etablering af anlægget er i strid med nogle af reglerne, skal du søge kommunen om dispensation, inden du påbegynder arbejdet.

Find din lokalplan i Lokalplanportalen.

Du søger dispensation ved at sende os en mail på: tmf-byplan@brondby.dk.

Du skal sende en kort beskrivelse af projektet, information om placering samt anvendelse.

Hvis anlægget ikke er i strid med nogle af reglerne, skal du sende oplysninger om anlæggets størrelse (antal og m2) og ydelse (kW) via selvbetjeningsløsningen Ret BBR, når anlægget er sat op. 

Kontakt

Byplanteamet

Teknik- og Miljøforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Telefon: 43 28 24 48

E-mail: tmf-byplan@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret: 10. marts 2025