Uddannelsesvejlederne sidder på skolerne og i Ungehuset, og vejleder unge i at træffe valg om uddannelse og undervejs i et uddannelsesforløb.
Uddannelsesvejledning i grundskolen
Når du når de ældste klasser i grundskolen, vil du modtage vejledning af din skoles uddannelsesvejleder. Uddannelsesvejlederne deltager blandt andet på forældremøder på 7.-10. klassetrin og første skole-hjem-samtale i 8. klasse. Derudover får alle elever i de ældre klasser tilbudt fælles vejledning i klasserne samt minimum én individuel vejledningssamtale. Du kan altid tage kontakt til din uddannelsesvejleder, hvis du har brug for det.
I uddannelsesvejledningen kan vi blandt andet hjælpe dig med:
At få overblik over dine uddannelsesmuligheder f.eks. via:
- Kollektiv vejledning
- Individuel vejledning
- Introduktionskurser i 8. klasse
- Erhvervspraktik i 8., 9. og 10. klasse
- Besøg på gymnasier og erhvervsskoler i 9. og 10. klasse (brobygning)
- Målrettede skole- og vejledningsindsatser, hvis du har behov for ekstra støtte
At blive klogere på dine kompetencer og interesser via arbejde med:
- Dine styrker, egenskaber, interesser og færdigheder
- Hvordan du træffer valg
- Krav og forventninger fra samfundet
- Handlekraft ift. muligheder
Vi arbejder med en sammenhængende plan for aktiviteterne i udskolingen og ud fra karrierelæringsmodellen, således at du får det bedst oplyste grundlag, at træffe dine beslutninger ud fra.
Se mere om karrierelæring
Uddannelsesvejledning efter grundskolen
Udover vejledning i grundskolen er der også Ungevejledningen, som er et tilbud for unge, som har forladt grundskolen og op til det 30. år.
Hos Ungevejlederen hjælper vi dig blandt andet med:
- Afklaring af uddannelsesvalg
- Information om ungdomsuddannelser mv.
- Tilmelding til uddannelser
- Omvalg af uddannelse
- Målgruppevurdering til FGU
- Tilbud om ungeguide og frivillig mentor
- Besøg på uddannelsesinstitutioner
- Støttemuligheder, hvis du har personlige udfordringer
- Andre uddannelsesforberedende tiltag
Du finder ungevejlederne i Ungehuset eller Jobcenteret efter aftale.
Find kontaktinformationer til din uddannelsesvejleder.
Find mere information om de forskellige uddannelser
Vidste du, at du kan få økonomisk tilskud til fritidsaktiviteter?
Fritidspas giver økonomisk tilskud til fritidsaktiviteter for børn og unge i alderen 0-17 år. Fritidspas tildeles børn og unge fra familier, der ikke har mulighed for at betale for en fritidsaktivitet.
Derudover kan vores fritidsvejleder og følgevenner hjælpe dig godt på vej til en fritidsaktivitet.
Fritidspas
Sidst opdateret den 08. juli 2024
Skrevet af Brøndby Kommune