Gå til hovedindhold

Diabetes type 2-forløb

Vil du høre om type 2 diabetes og lære, hvad der er god mad for dig, og hvordan du bevæger dig og har det sjovt imens? Så er vores diabeteshold måske noget for dig.

Et tilbud til dig med type 2-diabetes

Har du fået konstateret type 2-diabetes så kan Brøndby Kommune tilbyde dig et rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringen tager udgangspunkt i dit behov og kan bestå af fysisk træning, sygdomsspecifik undervisning, rygestopkurser, kostvejledning og undervisning i at lære at leve med diabetes type2.

Brøndby Kommune tilbyder en særlig indsats for dig der er fyldt 18 år med type 2-diabetes.

Forløbet

Formålet er grundlæggende at understøtte din evne til at tage hånd om dit eget liv og give dig redskaber til bedst muligt at håndtere en hverdag med diabetes.

Alle forløb indledes med en afklarende samtale, hvor dine ønsker og behov bliver afdækket. Ud fra samtalen tilrettelægger vi det videre forløb.

Du kan blive henvist til forløbsprogrammet hvis du har for Diabetes TYPE2 via henvisning fra din egen læge eller fra hospital. Tilbuddet omfatter ikke: Kørsel / Tolk

 

Forløbsprogrammet for diabetes type2 rehabilitering er gratis, efter henvisning fra praktiserende læge eller hospital.

Forløbet finder sted på:

Træningscenter Brøndby
Horsedammen 36A
2605 Brøndby
Telefon 43 28 21 73
e-mail: traening@brondby.dk

Oplysninger om henvisning til læger

Der anvendes hospitalshenvisning (MedCom standard: REF01 / XREF15), som sendes til lokationsnummer 5790000178940

Henvisning skal indeholde:

  • Diagnose og evt. komplikationer til primær sygdom
  • Medicin
  • Seneste HbA1c
  • Særlige behov

Visitationsguide er udsendt til de praktiserende læger.

Diabetes-forløbskoordinatorer

Du er altid velkommen til at kontakte vores diabetes-forløbskoordinatorer, hvis du har spørgsmål, eller ønsker at deltage på forløbet.

Sygeplejerske Stine Nielsen på tlf. 51 16 60 06

Fysioterapeut Johan Schou på tlf. 43 28 21 73.

Diabetes type 2-forløb på andre sprog

Vi tilbyde et forløb til borgere med type-2-diabetes og tyrkisk, pakistansk eller arabisk baggrund. 

Læs mere om type-2-diabetes på Diabetesforeningens hjemmeside

Diabetesforeningen

Kontakt

Træningscenter Brøndby

Horsedammen 36A
2605 Brøndby

Telefon: 43 28 21 73

E-mail: traening@brondby.dk

Telefontid

Mandag til torsdag: Kl. 8.00–12.00 og 13.00–14.00

Fredag: Kl. 8.00–12.00

Sidst opdateret: 23. januar 2025