Pas på træerne og blomsterløgene i Brøndby Kommune
Ved byggearbejder og midlertidige arbejder er entreprenør ansvarlig for, at der ikke sker skade på træerne. Dette gælder både træernes krone, stamme og rødder. Ved arbejder omkring træer skal entreprenør derfor tage de nødvendige forholdsregler for at undgå skader på træerne. Ligeledes gælder de steder, hvor der er sat blomsterløg, at hvis løgene beskadiges eller fjernes, skal de erstattes med tilsvarende sort og etableres som tidligere.
Forholdsregler til beskyttelse af træer
For at undgå at påføre træerne skade, skal der oprettes en beskyttelseszone om alle træer inden for arbejdsarealet. Arbejdsarealet er både selve byggepladsen (herunder hører arealer, der graves på), veje og arealer der bruges til arbejdskørsel og depot. Beskyttelseszonen skal dække hele træets drypzone. Den defineres af, hvor træet vil kaste skygge, hvis solen står direkte over træet (se figur 1).
Rundt om beskyttelseszonen skal der placeres en afskærmning, så det sikres, at træets rødder, krone og stamme ikke får mekaniske skader og at der ikke sker traktose af jorden. I hele perioden arbejdet foregår, skal beskyttelseszonen friholdes helt, så der ikke foregår færdsel eller stilles nogen former for materiel på arealet.
Hvis det ikke er muligt at etablere en fuld beskyttelseszone, der dækker hele træets drypzone, skal Det Grønne Team i Trafik og Veje kontaktes, så der kan findes en løsning. Skriv til tmf-byplan@brondby.dk.
Værdisætning af skader på træer
Ved skade på træer forbeholder Brøndby Kommune sig retten til at kræve erstatning herfor. Erstatningens størrelse værdisættes ud fra normen ’VAT19 – Værdisætning af træer i byrum, have, park og landskab’.
VAT19 bruges, hvis Brøndby Kommune bedømmer, at skaden på træet er så stor, at træet skal erstattes. Ellers gælder nedenstående erstatningskrav
Rodskader
Erstatningsbeløb laves ud fra skadens omfang, men minimumbeløb er 5000,-.
Grenskade
En grenskade defineres som en gren, der er skadet i sådan et omfang, at grenen skal skæres af. Ved grenskader afhænger erstatningsbeløbet af grenens diameter, hvor skaden er sket. Ved knækkede topskud eller skader af sådant omfang at træet ikke vil kunne få en ligevægtig krone i fremtiden, vil hele træet skulle erstattes efter VAT19.
Grendiameter (Ø) i mm
Erstatningskrav i kr.
Ø 10 -Ø 30
2500,-
Ø 31 - Ø 50
3000,-
Ø 51 - Ø 100
5000,-
Ø 101 - Ø 150
7000,-
Ø 151 - Ø 200
10.000,-
Mere end Ø 200
Total erstatning beregnet ud fra VAT19
Stamme- og barkskader
Erstatning ved stamme- og barkskader beregnes ud fra forholdet mellem træets stammeomfang og skaden. Hvis træet kan bevares, bruges nedenstående erstatningsbeløb.
Skadens del af stammens omfang
Erstatningskrav i kr.
Under 1/4 del
5000,-
1/4 – 1/2 del
10.000,-
Over 1/2
Total erstatning beregnet ud fra VAT19
Skade på blomsterløg
Hvis der er sat blomsterløg og disse beskadiges eller fjernes ved opgravning, vil der gøres krav på erstatning jf. tabellen.
Forespørgsel om lokationer med blosmterløg rettes til Brøndby Kommune i forbindelse med graveansøgning.
Skadens omfang
Erstatningskrav i kr.
Pr. kvm.
250,-
Sidst opdateret den 04. november 2024
Skrevet af Brøndby Kommune