Vi åbner om morgenen kl. 06.30 i begge huse og spiser morgenmad indtil kl. 08.00 i alrummet. Herefter fordeler vi os rundt på stuerne. I løbet af formiddagen laver vi forskellige aktiviteter ude og inde. Vi spiser frokost på stuerne mellem 10.45-11.30. Herefter blive de mindste børn puttet og de store kommer ud på legepladsen. Kl. 14.00-14.45 spiser vi frugt. Resten af dagen laver vi forskellige aktiviteter ude og inde, indtil vi lukker kl. 17.00 – fredag dog kl. 16.30.
Vi arbejder dagligt med, at dele børnene op i mindre grupper, for at mindske støjniveauet i institutionen. Dette betyder, at der skabes mulighed for vilde lege f.eks. på legepladsen og mere stille lege i f.eks. alrummet. Vi sørger for, at der bliver luftet ud på stuen flere gange dagligt. Vi er bevidste om, hvilken mad der serveres og hygiejnen omkring måltidet. Vi har emneuger omkring hygiejne og håndvask, hvor vi øver barnet i, at lære, at vaske hænder korrekt. Samtidig er vi bevidste om, hvordan vi selv agerer i forhold til støj og hygiejne, da det er os børnene spejler sig i. Vi bruger vores idrætslegeplads dagligt til leg og bevægelse, samt til at styrke og udvikle børnenes motoriske færdigheder.
Vi bestræber os på, altid at møde barnet respektfuldt i samspillet, ved at respondere på dets initiativer. Vi guider børnene i samspillet med de andre børn, så de mødes med anerkendelse og tolerance. Vi bryder ind i en leg, hvis vi ser, at et barn bliver talt ned til eller ikke må være en del af fællesskabet. Vi bruger billeder af forskellige ansigtsudtryk og mobbekufferten til, at tale om følelser og om hvordan vi behandler hinanden. Igen er vi meget bevidste om betydningen af den voksnes rolle for det psykiske børnemiljø
Vi arbejder løbende på, at gøre læringsmiljøet så inspirerende som muligt. Vi ændrer på indretningen i huset, alt efter børnenes alder og interesser. Vi forsøger, at skabe inspiration til læring alle steder, - både ude og inde. Det gør vi f.eks. ved, at have klistermærker af hænder og fødder på vægge og gulv, hinkeruder med tal, aktivitetsposer med forskellige lege i skuret på legepladsen.
Se også vores årshjul for aktiviteter